“Der er altid længere fra Esbjerg til Fanø, end der er fra Fanø til Esbjerg”:

Otte unge fortæller om, hvordan det er at være ung på de danske småøer

Mange danske småøer kæmper med affolkning. Øernes begrænsninger i forhold til uddannelse og logistik er udfordrende for mange. Særligt de unge mennesker flytter fra de mindste danske øer. Men hvordan er tilværelsen for de unge, som stadig har bopæl på småøerne – både indfødte og tilflyttere? Vi har snakket med otte unge øboer i alderen 20-29 år, som hver fortæller deres historie.

Af Noah Mørch Rysager, Sofie Dyhm-Junge og Matilde Sigersted

Emilie Søndergaard Koch, 21 år, Fanø:

“Jeg tror, der sker lidt for lidt, hvis jeg skulle flytte tilbage.”

Emilie har boet på Fanø de seneste fire år, efter familien flyttede til øen i Vadehavet. Hun har færdiggjort gymnasiet og arbejder nu som lærervikar på en folkeskole på øen. Hun kunne godt tænke sig at flytte til Aarhus, når hun en dag vil studere videre. 

Der er ikke så mange samlingspunkter for unge voksne på Fanø, oplever Emilie. Der er et godt socialt liv for unge op til tiende klasse, men det er mere sparsommeligt for de ældre aldersgrupper. 

Til gengæld fortæller hun, at der er rigtig gode arbejdsmuligheder for unge mennesker. Hun er selv lærervikar, men der er også mange jobs i forbindelse med øens turisme. Emilie har også nogle gode relationer til andre på Fanø. Det er meget kollegerne fra hendes arbejde, som hun ser, når hun er på Fanø. 

Emilie fremhæver færgen, der sejler mellem Nordby på Fanø og Esbjerg, som et af de mere irriterende aspekter ved at bo på øen. De fleste af Emilies venner er i Jylland, så hun må tage færgen for at komme derover. Her forklarer hun, at det lægger en bagkant ind, da man hele tiden skal planlægge efter at kunne komme hjem med sidste afgang. Ellers er man nødsaget til at vente til klokken fem næste morgen, hvor den næste færge til øen går. 

Emilie ved ikke om, hun kunne tænke sig at flytte tilbage til Fanø i fremtiden, hvis hun flytter til Aarhus for at studere. Hun har dog bemærket, at mange andre gør det. 

Sofie Veje Jensen, 21 år, Læsø:

“Øen har brug for frivillige, fordi mange af foreningerne er drevet af frivillige.”

Sofie bor sammen med sin kæreste, Ulrik, på Læsø. Hun er født på Læsø, men har ikke altid boet her. Hun er færdiguddannet på fastlandet, men hun besluttede for et års tid siden sammen med kæresten, som også er fra Læsø, at flytte hjem til øen igen, for at komme tættere på deres familier. Hun og Ulrik har været kærester i snart fem år og bor nu sammen i Østerby. 

Sofie arbejder som bogholder hos Læsø Turist- og Erhvervsforening, og når hun ikke arbejder, engagerer hun sig meget i foreningslivet på øen. Hun er blandt andet med til at arrangere julebal og andre festligheder på øen. Derudover spiller hun fodbold på et damehold, hvor aldersgruppen spænder sig helt fra 18-40 årige. 

Hun og kæresten elsker livet på Læsø, og håber på at kunne bygge deres eget hus på et tidspunkt. De planlægger ikke at flytte til fastlandet nogensinde. Sofie er tryghedsnarkoman, og nyder derfor øens ro og tryghed. Hun nyder, at hun ikke altid behøver at låse hoveddøren, og at naboerne holder øje med hinanden. 

Hun synes selv, at det sociale liv er godt. Man fester meget sammen med venner og bekendte, som ikke nødvendigvis er på samme alder som en selv. Hvis hun skal nævne noget, som er mindre fedt ved at bo på øen, så er det afhængigheden af færgen, som man ikke altid kan regne med i vinterhalvåret. Derudover kan det være besværligt at hente takeaway i vinterhalvåret, når alle restauranterne holder lukket.  

Emma A. Heidemann, 29 år, Samsø:

“Vi ved ikke, hvem hinanden er.”

29-årige Emma A. Heidemann flyttede fra Aarhus til Samsø tilbage i 2021. Hendes kæreste havde fået et job på øen, og Emma var på det tidspunkt ledig, så hun tog med. Hun havde altid haft en iværksætterdrøm, og den var umiddelbart lettere at realisere på Samsø end i storbyen. Hun startede her sin Stand Up Paddle virksomhed.

Emma er glad for tilværelsen på Samsø, hvor hun også arbejder som yogainstruktør. For hende er det en fordel at bo tæt på naturen, som i hendes øjne er helt unik på øen. Dog kan det sociale være svært, da det ikke er nemt at finde andre jævnaldrende, der er samme sted i livet som hende. Mange af de samsinger har stiftet familie, og det har Emma ikke. Hun vil gerne være mere sammen med andre unge, men hun ved ikke hvem eller hvor, de er. Der er godt nok et kæmpe foreningsliv på øen, men ofte er de, der deltager, over 40 år. 

Jepe Eriksen og Signe Degn Østergaard, 27 år, Tunø:

“Vi kalder det for det bedste af begge verdener.”

Jepe og Signe har nytænkt deres måde at bo på. Parret kommer fra Billund-området og flyttede i marts 2023 ind i et hus på den lille ø Tunø. Samtidigt har Jepe også en lejlighed i Aarhus, hvor han studerer til Kaospilot. Han holder af muligheden for at bo begge steder, hvor der både er en pulserende storby og muligheden for at trække sig tilbage på øen. 

De faldt over Tunø, da de for nogle år siden sejlede rundt i Danmark og holdt stop på derpå. De gik øen rundt på to timer, hvorefter Signe sagde, at her ville hun gerne bo – det ville Jepe ikke. Historien gentog sig året efter, hvor de dog derefter fandt frem til en fælles beslutning om at flytte dertil. Signe er iværksætter og så muligheden for at realisere sin virksomhed på øen.

Der er ikke andre jævnaldrende unge på Tunø, og derfor holder de af deres dynamiske tilværelse, hvor de kan bo på øen, men samtidigt have det meste af deres allerede etablerede sociale liv i Aarhus. 

Cecilie Dalsgaard Christensen, 27 år, Fur: 

“For mig handler det meget om vores natur. Den er helt speciel.” 

Cecilie er vokset op på den lille Limfjordsø Fur. Hun har næsten tilbragt hele sit 27-årige liv på øen. Hun måtte dog flytte fra øen, da hun som 21-årig tog til Holstebro for at studere pædagogik. Herefter flyttede hun tilbage til Fur, hvor også hendes familie holder til. Netop familie og venner var afgørende for, at Cecilie valgte at flytte tilbage. Der gik ikke mange på øens folkeskole, så man havde meget at gøre med hinanden på tværs af årgange, og de venner er hængt ved. 

Cecilies arbejde betyder, at hun er nødsaget til at pendle til fastlandet, men det er nærmest et grundvilkår for at være fast bosat på Fur, forklarer hun. Alting tager tid på øen, og det er hun vokset op med. Hvis man skal i Rema 1000, skal man køre en halv time, efter man har taget færgen.

Naturen er også helt central for Cecilie. Man kan træde ud af sin hoveddør, gå en kilometer, og så er der skov, land og vand. Man kan bruge naturen meget, forklarer hun. Hun lægger også meget vægt på, at det er vigtigt at have et socialt netværk på øen. I vinterhalvåret sker der ikke så meget. Man kan ikke gøre så mange ting. Man kan ikke lige gå ud at spise. Derfor er det vigtigt at have gode relationer på øen. 

Cecilie kunne godt finde på at flytte fra øen, hvis hun møder en, som ikke vil bo der. Men så skal hun have et sommerhus på Fur.

Sine Messmann, 20 år, Fanø:

“Der er altid længere fra Esbjerg til Fanø, end der er fra Fanø til Esbjerg” 

Sine er indfødt fannik. Hun bor i Bavnebjerg med sine forældre, hvor hun har sabbatår, efter hun har færdiggjort sin ungdomsuddannelse på gymnasiet i Esbjerg. Hun arbejder både som vikar på en skole, i SuperBrugsen og på Restaurant Ambassaden. Samtidigt spiller hun fodbold i Esbjerg, som ligger 12 minutter væk med færgen. 

Sine er blevet vant til at pendle, så for hende er det ikke svært. Hun synes dog, at det er en ulempe, når hun er til fester på fastlandet og skal planlægge hjemturen. Til gengæld synes hun, at der er rigtig mange gode ting ved at bo på Fanø. Hun har mange veninder og venner her. Samtidigt er det et trygt sted at vokse op. Det er det, hun kalder en ø-kultur, hvor man passer på hinanden, og hilser når man møder hinanden. 

Sine kunne godt forestille sig selv at stifte familie og bygge hus her engang. Hun er dog ikke i tvivl om, at hun inden da på et tidspunkt skal prøve at bo et andet sted. 

Sofie Bundgaard, 20 år, Samsø: 

“Alle unge siger jo, at de aldrig kommer tilbage til Samsø, men jeg kunne godt finde på at flytte tilbage, når jeg får børn.”

Sofie er netop flyttet tilbage til Tranebjerg på Samsø hos sine forældre, efter hun blev færdig med sin gymnasiale uddannelse i Aarhus. Hun flyttede hjem for at spare op til en sabbatårsrejse. 

Hun arbejder på restaurant Skipperly. Derudover træner hun og spiller fodbold på et hold for damer i alderen 20-35 år. Sofie kan godt lide Samsø, men mest om sommeren. Øen er sæsonpræget, og om vinteren lukker mange ting ned, og der sker ikke så meget. Til gengæld synes hun, at øen er et trygt sted at vokse op, og hun kunne godt forstille sig selv at flytte tilbage, når hun engang får børn, men er ikke i tvivl om, at hun som ung gerne vil bo i Aarhus eller en anden større by, hvor der er mere socialt liv. Det tager blot en time at komme fra Samsø til Aarhus, så Sofie er ofte på fastlandet for at besøge sine veninder. 

Historien er blevet til ved først og fremmest en undersøgelse af problematikken. Her har vi via research fundet frem til en række undersøgelser, som peger på, at der ses en generel tendens til, at unge flytter fra de danske småøer. Dernæst har vi talt med en række unge fra danske småøer, herunder Samsø, Læsø, Tunø, Fanø og Fur. Interviewene er foretaget via online videoopkald. Måden hvorpå vi kom i kontakt med de unge mennesker er dels gennem vores eget netværk, og dels ved at ringe virksomheder, foreninger og organisationer op på de forskellige øer, for at høre, om de havde ansatte eller andre bekendte, som passede på vores målgruppe.